Nybyggeri med nærvær – Intelligent Care skaber trygge rammer på Ingeborggården

Midt på Frederiksberg er et ambitiøst nybyggeri ved at tage form – Ingeborggården. Når etape 2 står klar i september 2025, vil det nye plejehjem kunne huse op mod 200 beboere og blive ét af Danmarks største. IntelligentCARE har leveret kaldesystemet, der understøtter både tryghed, overblik og effektiv drift.
Vi besøgte Ingeborggården og mødte Jan Bannebjerg Hansen, serviceleder, som viste os rundt og delte sine erfaringer med projektet og dagligdagen.
Et plejehjem med visioner – og plads til mennesker
Ingeborggården er ikke bare et moderne byggeri – det er også en del af et større socialt projekt med fokus på generationsmøder. Her deles faciliteter med både en lokal fodboldklub og skoler i nærmiljøet. Beboerne deltager i bankospil med unge, og skoleelever kommer forbi og bager pandekager eller hygger i fællesrummene.
“Det er hele tanken om ‘generationernes by’. Det bliver stille og roligt bygget op – og det fungerer rigtig godt,” fortæller Jan.
Etagen vi besøger, rummer et fællesområde i midten flankeret af boligfløje – en overskuelig struktur, der går igen på husets øvrige etager.
Stærke partnerskaber bygger bedre løsninger
Når man bygger et plejehjem fra bunden, er det afgørende med leverandører, der forstår kompleksiteten i både byggeproces og drift. IntelligentCARE har fra begyndelsen spillet en aktiv rolle i samarbejdet med både driftsenhed og plejen, og har tilpasset løsningen løbende i takt med byggeriets udvikling og beboernes indflytning.



“Vi har haft et godt samarbejde med IntelligentCARE – de har været tilgængelige, løsningsorienterede og har hjulpet os, selv når vi stod uden den store tekniske viden,” siger Jan.
Ved at være til stede både under byggeprocessen og i driftsstarten har IntelligentCARE sikret, at systemet fungerer i praksis – og at brugerne føler sig trygge i brugen af det. Det skaber en stabil overgang fra byggeri til daglig drift.
Et system i drift – og i udvikling
Selvom Jan kun har været en del af projektet de sidste tre år og ikke kender alle tekniske detaljer, understreger han vigtigheden af et driftssikkert system – og god support.
“Jeg har kun oplevet, at IntelligentCARE har været hjælpsomme. Det betyder meget, når man starter op fra nul og skal få det hele til at fungere. Det er en kæmpe opgave at bygge noget op, mens man driver det. Men det er også spændende. Og når beboerne trives og systemerne fungerer – så ved man, det er det hele værd.” ,” fortæller Jan.

